Studier og videnskab: alle elleve ingredienser i MedicGLP

Krom, 100 µg: den eneste med en godkendelse

Krom kom ind i ernæringsvidenskaben ad en omvej — via ølgær. Sidst i 1950’erne var Walter Mertz og Kenneth Schwarz på jagt efter det stof i gærekstrakt, der påvirkede glukoseomsætningen, og de fandt frem til trivalent krom. Hvordan krommet er bundet, afgør, hvor meget der optages: krompicolinat, altså krom bundet til picolinsyre, optages betydeligt bedre end uorganisk kromklorid.

Blodsukkerregulering er det område, hvor datagrundlaget er størst blandt de elleve ingredienser. En metaanalyse af randomiserede kontrollerede studier (Pharmacological Research, 2020) af Asbaghi og kolleger samlede data fra 28 undersøgelser og fandt signifikante forbedringer af flere glukoseparametre. Forfatterne tager selv to forbehold: Heterogeniteten mellem studierne var ekstremt høj, og deltagerne havde forstyrret blodsukkerregulering. Tallene kan ikke uden videre overføres til raske voksne.

Grøn te, 154 mg bladekstrakt

Grøn te forarbejdes næsten ikke — og netop derfor bevarer bladene fra Camellia sinensis deres catechiner, først og fremmest epigallocatechingallat, forkortet EGCG, der udgør omkring halvdelen af polyfenolfraktionen.

Farmakokinetikken er velbeskrevet og mindre imponerende, end man skulle tro. I en undersøgelse med otte forsøgspersoner (Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, 2002) nåede EGCG efter en enkelt dosis en maksimal plasmakoncentration på omkring 78 ng/ml, og med store individuelle udsving. Den regulatoriske side er værd at bemærke: Siden forordning (EU) 2022/2340 er grøn te-ekstrakt i fødevarer underlagt sine egne mærknings- og mængdekrav for EGCG.

Æblecidereddike, 150 mg

Æblecidereddike fremstilles i to trin: Gær omdanner æblemostens sukker til ethanol, og derefter oxiderer eddikesyrebakterier af slægten Acetobacter ethanolen til eddikesyre. Flydende æblecidereddike indeholder typisk fire til seks procent eddikesyre.

I kapsel- og tabletform er der tale om en helt anden størrelsesorden. Produktkvaliteten er blevet undersøgt i en analyse af otte æblecidereddike-præparater (Journal of the American Dietetic Association, 2005). Eddikesyreindholdet svingede mellem 1,04 og 10,57 procent, pH-værdierne mellem 2,9 og 5,7. I ingen af prøverne fandt forskerne mælkesyre, hvilket fik dem til at sætte spørgsmålstegn ved, om den deklarerede æblecidereddike overhovedet var der. For både producent og køber er det et argument for dokumenteret råvareoprindelse.

Berberin, 85 mg: det stof i recepturen, der er farmakologisk mest aktivt

Berberin er et kraftigt gult isoquinolinalkaloid og findes i berberis, kinesisk guldtråd og korktræ. I både kinesisk og ayurvedisk medicin er tilsvarende plantetilberedninger dokumenteret gennem århundreder.

Farmakologisk er berberin det bedst undersøgte stof i recepturen — og det, der kræver mest opmærksomhed. En farmakokinetisk oversigtsartikel (Expert Opinion on Drug Metabolism & Toxicology, 2023) opsummerer, hvorfor: Den orale biotilgængelighed ligger i dyremodellen under én procent. Det skyldes en udtalt first pass-metabolisme via cytokrom P450-enzymer i tarmvæggen, ringe opløselighed og en aktiv tilbagetransport gennem P-glykoprotein. Tarmfloraen danner desuden sine egne metabolitter.

Netop de egenskaber — substrat for både CYP og P-gp — gør berberin relevant for interaktioner. Er du i fast medicinsk behandling, så tal med din læge, inden du begynder. Under graviditet og amning er berberin ikke egnet.

Ingefær, 50 mg rod

Zingiber officinale har været dyrket i årtusinder i Syd- og Sydøstasien og var blandt de første krydderier, der nåede Europa ad søvejen. Det skarpe kommer fra gingerolerne; ved tørring og opvarmning omdannes en del af dem til shogaoler — og derfor smager tørret ingefær anderledes end frisk.

Et farmakokinetisk studie på mennesker (AAPS Journal, 2011) viste, at 6-, 8- og 10-gingerol efter indtagelse stort set kun optræder i plasma som glucuronid- og sulfatkonjugater. Frit gingerol er stort set ikke målbart.

Kanel, 20 mg cassiabarkekstrakt

Der er kanel, og så er der kanel. Cassiakanel (Cinnamomum cassia) og ceylonkanel (C. verum) adskiller sig kemisk markant, ikke mindst i kumarinindholdet. En analyse af 47 kanelprøver fra den tyske detailhandel (Journal of Agricultural and Food Chemistry, 2010) fandt gennemgående høje kumarinværdier i cassiakanel — og en enorm spredning, der i stangprøver spændte fra under detektionsgrænsen til omkring 10.000 mg/kg. Værdierne varierede endda inden for ét og samme træ. For produkter med cassia er en kumarinanalyse af det konkrete parti derfor ikke bare en formsag.

Pomerans, 20 mg frugtekstrakt

Pomeransen (Citrus aurantium) er en gammel krydsning mellem mandarin og pomelo, og skallen leverer den dag i dag aromaen i orangemarmelade og curaçao-likører. Frugtens karakteristiske protoalkaloid er p-synefrin, som i tørrede frugtekstrakter oftest udgør tre til seks procent.

Sikkerhedsbilledet er velbelyst: En metaanalyse af 18 placebokontrollerede humanstudier (Nutrients, 2022) af Koncz og kolleger fandt en signifikant stigning i både det systoliske og det diastoliske blodtryk efter længere tids brug. Har du hjerte-kar-sygdom, så tal med din læge, før du bruger produktet.

Cayenne, 20 mg frugt

Capsaicin, kemisk 8-methyl-N-vanillyl-6-nonenamid, hører til vanilloiderne. Kloningen af dets receptor i 1997 står som en af de mere elegante opdagelser i sansefysiologien: TRPV1 er en ionkanal, der reagerer på capsaicin — og lige så vel på protoner og på temperaturer over cirka 43 °C. Derfor smager man ikke det stærke — man mærker det som varme. En introducerende oversigt over capsaicins og TRPV1’s kemi og biologi (Chemical Society Reviews, 2008) fortæller opdagelseshistorien.

Banaba, 5 mg bladekstrakt

Lagerstroemia speciosa er et træ i familien Lythraceae, udbredt i Syd- og Sydøstasien og på Filippinerne kendt som banaba. Bladene trækkes traditionelt som te. Den første publicerede undersøgelse er fra 1940.

En oversigt over slægtens traditionelle brug, fytokemi og farmakologi (Plants, 2024) har kortlagt mindst 364 indholdsstoffer — terpener, flavonoider, fenolsyrer, alkaloider og fenylpropanoider. Det mest omtalte er corosolsyre, et pentacyklisk triterpen. Forfatterne understreger, at forskningen indtil videre især bygger på in vitro-forsøg og dyremodeller.

Koreansk ginseng, 5 mg

Slægtsnavnet Panax kommer af det græske panakeia, altså universalmidlet. Roden bliver i jorden i fire til seks år, før den høstes. De aktive hovedbestanddele er ginsenosiderne, triterpensaponiner, og man har efterhånden beskrevet over hundrede af dem.

Det interessante er, hvad der sker bagefter. Ginsenosider fungerer i vid udstrækning som forstadier: Tarmbakterier spalter sukkerresterne af og danner compound K. I en undersøgelse med 34 raske frivillige (Journal of Ginseng Research, 2020) hang niveauet af compound K i blodet tydeligt sammen med, hvor godt den enkeltes tarmflora klarede netop den omdannelse. Hvor meget der når frem, afhænger altså af personen.

Resveratrol, 1 mg fra japansk pileurt

Resveratrol er et stilben, som planter danner, når de udsættes for svampeangreb og UV-stress. Navnet forbinder resorcin med den planteslægt, stoffet først blev isoleret fra. Industrielt udvindes det ikke af druer, men af jordstænglen på japansk pileurt (Polygonum cuspidatum), som indeholder langt mere resveratrol.

Det klassiske biotilgængelighedsstudie med ¹⁴C-mærket resveratrol (Drug Metabolism and Disposition, 2004) af Walle og kolleger viser, hvor problemet ligger: Efter 25 mg indtaget oralt lå optagelsen på mindst 70 procent, men uomdannet resveratrol kunne kun spores i plasma i mængder under 5 ng/ml. Sulfateringen i tarm og lever går så hurtigt, at den bliver det hastighedsbestemmende trin.

Hvad der juridisk følger af det

Af de elleve ingredienser er der præcis én med godkendte sundhedsanprisninger: krom. For de ti planteingredienser findes ingen — de ansøgninger for planteingredienser, der blev indsendt i 2010, ligger fortsat ubehandlede på den såkaldte on hold-liste. Derfor optræder der på forsiden udelukkende de to kromanprisninger i registerets ordlyd. Alt andet beskriver vi — vi påstår det ikke.

De artikler, der er linket til her, handler bevidst om farmakokinetik, sammensætning og sikkerhed. Et studielink på en produktside er juridisk set et udsagn om stoffet — derfor står der her, hvad der er målt, og ikke, hvad det skulle betyde.